☀ Beregn om du kan spare strøm og samtidig få renere poolvand?   |   Klik her og se hvordan ▶   |   Poolberegnere til poolbyggere og poolejere

Filtre

(22 Produkter)
Sorter faldende
Vis som Gitter Liste

Det er vigtigt at have den rigtige størrelse sandfilter til din pool og ligeledes en pumpe der passer i ydelsen. På denne måde sikrer du dig en god vandkvalitet i din pool.
I denne kategori finder du de mest gængse filtre. Blandt andet patronfilte og ikke mindst et stort udvalg af sandfiltre til alle poolstørrelser. Vi markedsfører de største brands i branchen: Calplas, Kripsol, Hayward og Welldana. Når du vælger dit næste filter, kan du finde hjælp i vores filterpumpe- og sandfilter-beregner. Vi har udviklet beregneren som en app, du kan hente til dine telefon / tablet fra vores download-side https://www.welldana.dk/downloads/. Benytter du vores beregner, kan du forvente at spare penge på vand-, kemi- og strømforbruget. Derudover vil du helt sikkert få renere vand. Så bedre og billigere!
Der kan være en række forskellige filtermedier i et sandfilter, mens det, der historisk set, er mest bruge er sand. Der findes dog alternativer, som er bedre, nemmere at bruge og billigere i længden. For eksempel er AFM® filterglas https://www.welldana.dk/afm-aktiveret-glas-filtermedie.html et filtermedie, som du aldrig skal skifte. Og så kræver den mindre gennemstrømning og det renser vandet markant bedre.


Sandfilter

Sandfilteret er principielt et stort kar med sand (eller et andet filtermedie https://www.welldana.dk/pool/pool-udstyr/filtermedier-og-daisy.html), der filtrerer vandet i din pool. På sandfilteret sidder der en multiportventil, der bruges til at styre sandfilterets funktioner. I forhold til poolen sidder sandfilteret i forlængelse af en filterpumpe. https://www.welldana.dk/pool/pool-udstyr/pumper.html På sandfilteret skal der også være et manometer https://www.welldana.dk/manometre.html, der måler trykket inde i filteret.
Multiportventilen https://www.welldana.dk/multiportventil.html

Vigtigt:
Når du drejer på multiportventilen, skal du altid dreje med uret. Og så skal du altid sørge for, at filterpumpen er slukket, når du drejer på multiportventilen.
Multiportventilens funktioner

Vi vil her kort fortælle om alle funktionerne, der er tilgængelige med multiportventilen
- Filtration
- Returskyl
- Rinse (rense af ventilen efter returskyl)
- Dræn
- Recirkulering
- Lukket

Filtration

Filtration er hovedfunktionen i sandfilteret. Når denne funktion er aktiveret, bliver vand pumpet ned gennem filtermediet. I bunden af filteret pumpes vandet ud af filtermediet og tilbage i poolen. På denne måde bliver de fleste urenheder aflejret i filteret. Sand er en rigtig god måde at filtrere vand på, da vandet vil løbe gennem millioner af små hulrum, hvor urenhederne ikke kan følge med. De andre filtermedier er udviklet til at have flere af disse hulrum, der tilmed er endnu mindre end hos sand. Hvis der er urenheder i vandet, når det kommer ned gennem filteret, bliver filtermediet naturligvis beskidt. Når dette bliver beskidt, hæves trykket i filteret, da det bliver sværere for vandet at passere. Når trykket bliver for stort, skal du rense filteret. Du kan aflæse filterets tryk på, manometeret, der findes på filteret. Når du første gang bruger filteret, skal du aflæse måleren og notere dig dette normaltryk, dit udgangspunkt. For når dit tryk stiger med 5 PSI (0,35 bar) over normaltrykket, er det tid til at rense filteret.


Returskyl

Hver gang du skifter funktion på din multiportventil, skal du slukke for pumpen. For at returskylle skal du installere din returskylningsslange https://www.welldana.dk/returskylningsslange.html til dit filter og dreje multiportventilen til ’returskyl’-positionen. Nu kan du starte pumpen igen. Med denne funktion vil vandet løbet gennem filteret i modsat retning. De største urenheder i filteret vil ligge i toppen og vil derfor hurtigt blive skyllet ud igen. Hele processen varer ikke særlig lang tid, men fra start vil vandet være meget beskidt. Returskyl-processen er færdig, når vandet er klart. Sluk pumpen igen, inden du skifter indstilling.

Rinse

For at rinse skal du dreje multiportventilen til rinse-indstillingen. Du skal at rense multiportventilen, efter du har lavet en returskylning, inden du vender tilbage til normal-positionen, da dit filtermedie kan sidde fast i multiportventilen fra returskyllet. Går du direkte tilbage til normal-positionen, vil dette ende i poolen. Denne rinsefunktion tager blot 30 sekunder, og derefter er filtermediet ude af multiportventilen. Inden du skifter tilbage til filter-indstillingen, skal du sikre dig, at pumpen er slukket.

Dræn

Denne funktion bruges, når din pool er overfyldt. Dette kan være forårsaget af, der har været meget regn. Husk at slukke for pumpen, inden du skifter position på multiportventilen. Til at dræne poolen skal du bruge din returskylningsslange. Med denne funktion løber vandet forbi filteret. Dræn-funktionen bruges ofte i begyndelsen af sæsonen, og hvis der er særligt meget skidt i poolen. På denne måde slipper du for, at filtrene lider overlast. Dræn-funktionen kan også bruges til at fjerne døde alger fra poolen efter en algebehandling.

Recirkulering

Apropos algebehandlingen bruges recirkulation næsten udelukkende, når man aktivt behandler på vandet med kemi, som man ikke vil fjerne med filtret. På denne måde opretholder du et naturligt flow gennem poolen, så vandet aldrig står stille. Dette er særligt vigtigt, når du behandler vandet mod algevækst, da alger foretrækker stillestående vand. Alternativt bruges denne funktion til at tjeke din multiportventil for fejl, da fejl i multiportventilen kan forårsage sand i poolen. Bruger du denne funktion efter en rengøring af vandet, vil du hurtigt kunne danne dig et overblik over, om det er multiportventilen, der forårsager sand/AFM® i vandet, da denne funktion vil cirkulere vandet udenom sandet i filtret.

Lukket

Denne funktion bruges til at rengøre forfilterkurven.

×
- +